1943-2020

 

erindrings-lysglimt

krusninger på spejlblankt hav

mit minikosmos

 

et velsignet barn

set passet på ladt i fred

indsigt i intet

 

datter søster tøs

klanens bånd bondens landskab

ko brøler i stald

 

sandslotte bygges

beslutning gi’r betydning

børnene leger

 

blå himmel i pyt

solen hvirvler rundt i blæst

marken er mejet

 

høsten er i hus

trods tørke skybrud kulde

barfod på stubmark

 

kvinden i månen

mørkets mor nattens kompas

børns lyse latter

 

tungsind tynger tavst

blad slipper træets grene

vi ses – si’r barnet

 

græder ved graven

gyldent lys bag støvet sky

de gav mig livet

 

ældet narcissus

surt æblerynket ansigt

gammelt liv snøfter

 

nitten’fir’ti’tre

nu juli tyv’ti’tyve

syv’ti’syv års liv

 

årene for få

til ørkesløse drømme

død lægger låg på

 

 

Dele gerne dette